Makak-aben er nysgerrig, legesyg og intelligent. Samtidigt har de en stor tilpasningsevne, hvilket paradoksalt nok er farligt for dem, da de dermed kommer til at nærme sig mennesker.
Den kommende uge er døbt International Makak-uge af forskere, biologer og dyreværnsorganisationer, der kæmper for bedre vilkår for verdens mest handlede abe.
Den langhalede makak-abe har en stor tilpasningsevne, hvilket burde være en fordel i naturen, men samtidigt har det været med til at gøre den udsat. Det vender vi tilbage til.
Lad os først fokusere på alt det positive, der er at sige om dyret.
Makak-aben er legesyg, finurlig og nysgerrig af natur, mens dens store intellekt gør, at den lærer hurtigt.
For eksempel er makaken en af få ikke-menneskelige primater, der forstår at bruge sten som værktøj. Den benytter dem til at åbne nødder, muslinger eller snegle, som er en del af dens føde. Nogle af makakerne gemmer sågar de sten, som de bruger, hvis de viser sig at være særligt brugbare, så de kan bruges igen, næste gang de mangler et stykke værktøj.
Kartofler og kassavarødder er ligeledes en del af kosten. Makakerne vasker dem først, mens de bruger fortænderne til at skrælle søde kartofler før indtagelse. Derudover lever de af frugt, frø, blomster og planter.
Artiklen fortsætter under billedet...
Pelspleje giver sociale bånd
Det er ikke kun håndværksmæssigt, at makakerne er ganske skarpe. Det gælder også i forhold til det sociale.
Og det er ganske vigtigt, for flokkene kan tælle over 50 individer. De kommunikerer med hinanden gennem forskellige lyde, kropssprog og ansigtsudtryk. På den måde kan de løse konflikter, men også etablere sociale bånd imellem sig.
Det er ikke den eneste måde, at de knytter sig til hinanden på. Via pelspleje fjerner makakerne også parasitter hos hinanden, hvilket styrker relationen aberne imellem og er på den måde en vigtig del af deres sociale adfærd.
- Makak-aberne har søgt hen, hvor der er mad tæt på mennesker, og det giver konflikter. Mange steder bliver de derfor opfattet som skadedyr på linje med rotter. Derfor er de ikke beskyttet - hverken i nærheden af mennesker eller i naturen.
Malene Friis Hansen, ph.d. Postdoc hos Københavns Universitet
En rigtig vandabe
Udover sin intelligens, så er makakens forhold til vand med til at gøre den særlig. De er nemlig lidt af nogle vandaber.
Makakerne er rigtigt dygtige svømmere og er det i en sådan grad, at de ofte vælger vandvejen som deres transportform. Det gør dem ekstra mobile, da de dermed kan krydse floder uden at skulle finde vej udenom vandet.
Allerede fra de spæde år, er makaken begejstret for det våde element. Abeungerne svømmer glædeligt rundt og springer i vandet fra træer og klipper som ren og skær leg.
Det er som tidligere nævnt bare ikke alt, der er sjov og ballade for arten. Makaken har i tusinder af år sameksisteret med mennesker i Østasien, men nu er bestanden truet.
Hvorfor er makak-aben så udsat?
Makakernes nysgerrighed betyder, at de nærmer sig turister, som de kan finde på at snuppe mad og drikke fra. Desuden opsøger de landmænds marker for at spise afgrøderne.
Det gør makakerne upopulære i nogles øjne. Og dermed bliver deres gode tilpasningsevne ironisk nok et stort problem for dem. Det har Malene Friis Hansen, ph.d. Postdoc hos Københavns Universitet, tidligere forklaret.
- Makak-aberne har søgt hen, hvor der er mad tæt på mennesker, og det giver konflikter. Mange steder bliver de derfor opfattet som skadedyr på linje med rotter. Derfor er de ikke beskyttet - hverken i nærheden af mennesker eller i naturen, siger Friis Hansen.
Nogle steder indfanger mennesker derfor makak-aberne, og de bruges blandt andet til forsøgsdyr eller holdes som kæledyr. Makak-aberne trues også, fordi deres levesteder forsvinder og alt dette er medvirkende til, at dyret i august 2022 kom på IUCN’s rødliste over truede dyrearter.
Artiklen fortsætter under billedet...
Foto: Dan Säll
40 procent af bestanden er formodentligt forsvundet i løbet af de seneste 40 år. Og den nuværende tendens er ikke mere opløftende, for hvis den fortsætter, så vil bestanden være yderligere halveret om 30-40 år. Det er til trods for, at nogle turistattraktioner stadig oplever at have store flokke i området omkring sig.
Det kan virke besynderligt, når nogle turistattraktioner oplever store flokke i nærheden af sig, men ikke desto mindre er 40 procent af bestanden formodentligt forsvundet i løbet af de seneste 40 år. Og med den nuværende tendens vil bestanden være yderligere halveret i løbet af 30-40 år.
Dyrenes Beskyttelse støtter the Longtailed Macaque Project, som er stiftet og ledes af Malene Friis Hansen. Projektet har til formål at klarlægge, hvor mange makaker der er tilbage i deres habitatlande, og hvordan de handles. Det skal på sigt skaffe bedre beskyttelse for de intelligente aber.
